3 gram cola i Strassen

Jeg hjalp programmøren med at blive selvstændig konsulent til 60 K om måneden. Han fik en stor kunde og pengene flød i en lind strøm. Der var dømt sommer, sol og baner.

Ingen af os var i fare for at blive hooked af coke, det var noget vi gjorde 5–6 gange om året og vi trak ofte på det, for kvaliteten var ikke altid i orden. Stofferne flød i det københavnske natteliv, hvor unge mænd solgte lort, cuttet 40 gange.

Vi lagde en aften ud med en god middag med rødvin og øl. Serena var altid på stikkerne når programmøren var på besøg og hun havde besluttet ikke at røre lortet mere. En holdning hun mente, at vi også skulle tage på os.

Bimlet af rødvin prøvede hun at se TV, men snart blev det til at se en dum film på indersiden af øjenlågene og vi havde frit spil i køkkenet, men ingen baner. Vi ringede til vores faste pusher, men han var på vulkaner i den indre by. Vi blev så enige om, at smutte i byen selv, men ikke for at møde ham, for han havde ikke noget med sig.

Programmøren ville købe noget i Istedgade, ikke noget jeg var glad for, da der var et vildt stort antal hustlere og bedrageriske ludere derinde. Men derind kom vi og inden længe hægtede en narkoluder sig på os, hun kunne ligefrem SE hvad vi ville, og hun førte os op ad en sidegade, hvor hun tog tre kugler frem, som lignede the real deal.

Jeg var nu ikke helt sikker på hendes troværdighed, og havde jeg været lidt smart, havde jeg haft en lille saks i inderlommen så jeg lige kunne klippe hul på den film coken var pakket ind i. Hun havde en medarbejder, en hustler der kom rendende og råbte ”Police”. Luderen sagde: ”Jeg har ikke haft det op nogle steder, skynd jer væk med det!”

Programmøren betalte 1500 Kr. til luderen og vi fortrak op mod Gammel Kongevej. Turen gik forbi Tequila Bar. Jeg satte mig ved et bord og drak af min fadøl, mens programmøren var på toilettet. 5 minutter senere returnerede han og sagde: ”Det er ikke coke!” ”Hvad er det så?” spurgte jeg. ”Toiletpapir!” svarede han. Jeg sad inde med den tredje kugle, som han ville have. ”Nej, jeg skal bruge den til at tørre min røv med!” Vi grinede. Og vi grinede mere, da det viste sig, at den tredje kugle også var strimlet toiletpapir.

Vi drak et par tequilas og drog videre ud i byen. Programmøren hævede fire tusinde i en automat, og så skulle vi jagte flere lortebaner, men vi ville se pulveret først.

Det lykkedes at købe et par gram på strøget og vi endte på en bøssebar i Vestergade, og jeg skulle lige en tur på toilettet. Der stod to klamme stoddere og snavede, og der stod en dominerende idiot og holdt hof. Jeg gjorde tegn til at ville bruge det aflukkede rum, men de ville vide hvad jeg skulle der. ”Jeg skal bare derud,” sagde jeg.

Programmøren kom i snak med den seje leder af gruppen og jeg roste hans ur. Der blev snakket ure i 10 minutter og vi gav baner. Næste gang jeg var på toilettet, var de klamme stoddere holdt op med at snave. Nu suttede den ene pik på den anden, så man ikke var i tvivl om, at det var en bøssebar man var kunde hos.

Hen mod morgenstunden tog vi to taxaer ned til Nyhavn og endte på Hong Kong, en kælderbar, hvor programmøren mødte en gammel boksekammerat.

Der blev ævlet boksning, og programmøren blev bustet af den kvindelige bartender, da han altid ligner en på afveje. Skylden står præget i hans ansigt.

Men som hans gamle mor sagde til hans lillebror: ”Man skal passe sine ting, så kan man godt skeje ud i weekenden!” Oho, en carte blance til at tage hårde stoffer, hvis man passer sit job og sine ting?

På den infame morgen i Nyhavn tabte programmøren tre tusinde, et elller andet sted på gaden. Han er et fjols med kort og kontanter. Ikke desto mindre gik vi op til Kongens Nytorv og hævede fire tusinde mere. Vi havde mødt en fyr i kælderbaren, som havde nogle baner, hvis man ellers kunne lide mel i næsen. Et underligt cut, men sikkert ikke så skadeligt som hestebedøvelse og hvad de ellers cutter med.

Vi brød op ved 8-tiden og daskede op ad strøget, indtog Cafe Sommersko, og fik kaffe med whiskey ved et bord ude på fortovet.

Jeg linede fire melbaner op, mens programmøren var opmærksom på folk der gik på fortovet. ”Slap af!” sagde jeg. Det var jo bare et par håndværkere og de ved sgu godt hvad det er man snuser op i næsen – og de var også ligeglade. Hvad jeg ikke lige ikke var opmærksom på var, at der sad et selskab indenfor, bag os – og de gjorde store øjne, når jeg smed ansigtet ned i alubordet.

Paradoksalt nok, stod vi og glanede ved et rejseselskabs butiksrude på hjemvejen op ad Strøget, mens ”real folks” hastede til jobbet. Man kunne få en rejse for 2K og vi havde brugt, tabt og givet 10K væk.

Festen sluttede hjemme hos programmøren, hvor vi snusede resten af melbanerne. Om jeg ville hjem eller sove der på sofaen var en beslutning, der let kunne handle om fratagelse af nøgler og Fuck dig-kortet, som Serena uddelte som hun lystede.

Der er tider, hvor jeg fortryder min rødstrømpeopdragelse. Deres mål var ikke ligestilling, men simpelthen at bestemme over deres latterlige, svage mænd! Og det nytter ikke at være rå udenpå, de vil altid finde dit svage punkt og bore i det.

Serena var ikke rødstrømpe, men når hun smed hysterisk-bitchkortet, ville jeg ønske, hun var.

Hello world!

Welcome to WordPress.com. After you read this, you should delete and write your own post, with a new title above. Or hit Add New on the left (of the admin dashboard) to start a fresh post.

Here are some suggestions for your first post.

  1. You can find new ideas for what to blog about by reading the Daily Post.
  2. Add PressThis to your browser. It creates a new blog post for you about any interesting  page you read on the web.
  3. Make some changes to this page, and then hit preview on the right. You can always preview any post or edit it before you share it to the world.